Lån af mødelokaler

Fonden stiller mødelokaler  til rådighed for lejerne, foreninger mv.
To større lokaler i stuen og på 1. sal, samt to mindre lokaler på 1. og 2. sal. Lokalet i stuen er tilgængeligt for handicappede ift. adgangs- og toiletforhold. Der er plads til godt 40 personer i de to store lokaler. Lokalerne reserveres ved at skrive til 15septemberfonden@gmail.com


Det koster ikke noget at låne et lokale, men lokalet skal efterlades i god stand, og der må ikke efterlades affald, materiale eller andet.

Affald

De to første containere er til almindelig dagrenovation, den næste er flaskecontainer til flasker, glas o.lign., den næstfølgende er til pap (papkasser skal klappes sammen inden de kommer i containeren), containeren ved endevæggen er til papir, aviser, reklamer m.v.. Og endelig er der en mindre container til grønt affald. Poser til grønt affald forefindes i postrummet.
Det er vigtigt, at skraldet er fordelt i de rigtige containere, da kommunens affaldsmodtagelse ellers kan nægte at modtage det.

Viceværten giver besked når der afhentes storskrald, og efter aftale, på tlf. 2422 1923 / schoelardt@hotmail.com


Renoveringsprojekter

Vi gennemfører løbende store og små renoveringsopgaver. I de seneste år er næsten alle vinduer og udvendige døre udskiftet for at reducere energiforbruget, der er opsat solceller på taget, gavlen mod en af nabogårdene er renoveret og isoleret udvendigt ligesom facaden og vinduer mod gaden samt taget er renoveret. Endelig er hovedtrappen renoveret så den er bragt tilbage i en udformning og farvesætning, der passer til den tidsperiode, hvor den er fra, nemlig omkring 1907.

 I slutningen af 2024 etableres elevator i ejendommen, så alle etager bliver tilgængelige for handicappede og gangbesværede.