Hvad kan man søge støtte til?

Fonden yder støtte til aktiviteter og oplysningsarbejde, der retter sig imod sociale, miljømæssige og politiske problemer og uligheder – både i Danmark og internationalt.

I de senere år har vi ydet støtte for i alt 200.000 kr. om året, sædvanligvis i portioner på 5.000 – 30.000 kr.

Vi lægger vægt på målrettede ansøgninger, hvor fondens donation vil gøre en forskel. Det betyder, at ansøgninger med millionbudgetter, eller ansøgninger, der vil kunne få hjælp fra store fonde ikke står forrest i vores uddeling.

Vi støtter både små og større projekter og støtter særligt ansøgninger, der har et klart politisk perspektiv. Når det gælder ansøgninger vedr. kunst, kultur og oplysningsarbejde lægger vi vægt på, at projektet retter sig mod en større kreds af mennesker.

Det betyder også at vi ikke støtter studierejser eller bogudgivelser, der vil få en meget lille udbredelse.

Fondens bestyrelse mødes 4-5 gange om året. Her tager vi stilling til de indkomne ansøgninger.

Fondens fundats (§4):
Et eventuelt overskud skal anvendes til at yde støtte til:
  • Aktiviteter mod forringelse af befolkningsgruppers og befolkningsflertals daglige livskvalitet.
  • Folk og befolkningsgrupper i 3. verdenslande eller lande, der kan sidestilles hermed, der trues af udefra kommende økonomiske, politiske og militære overgreb eller fra magtgrupperinger i det enkelte land.
  • Genopretning af naturgrundlaget og hindring af overudnyttelse af naturressourcerne, både globalt, regionalt og lokalt.
  • Kunstneriske udtryk, der modarbejder sociale, politiske og militære uligheder.
  • Aktiviteter, der har til formål at informere om sociale, politiske og militære uligheder til en bredere offentlighed.

Hvordan ansøger jeg?

Send en e-mail til helgeboj@mail.tele.dk med emnet "Ansøgning 15. septemberfonden" og vedhæft en word eller pdf-fil, som indeholder nedenstående.


  • Formål/kortfattet beskrivelse
  • Budget
  • Ansøgt beløb,
  • Ansøger (evt. organisation)
  • Kontaktinformationer (kontaktperson, adresse, tlf, e-mail)
  • Bankoplysninger
  • SE/CVR-nummer (hvis ikke et sådant haves, så cpr-nummer på kontaktpersonen)